Flyttetips 

Forberedelse

Se på flytningen som en mulighed for at skille dig af med ejendele, du ikke længere har brug for. Overvej at lave bunker til donering og salg i hvert rum til de ting, du kan klare dig uden.

Folk har en tendens til at bevare gamle papirer i meget lang tid. Indse, at papir er meget tungt. Gør dig selv en tjeneste og skil dig af med forældede dokumenter, før du flytter.

Sørg for at have en stor mængde pakketape, sakse, markører og etiketter.

Afrim dit køleskab i god tid før flyttedagen.

Det er nyttigt at have en notesbog i nærheden til at nedskrive huskelister i.

Kontakt forsyningsselskaber for at kontrollere, hvornår de begynder at forsyne dit nye hjem.

Pakning og mærkning

Anvend kun de professionelle flyttekasser, som dit flyttefirma stiller til rådighed. Så forbliver dine ejendele intakte under flytningen.

ak hver kasse med de tungeste genstande nederst.

Begynd med at pakke de rum og genstande, som du ikke benytter dagligt. Gæsteværelset, kælderen eller loftet kan være et godt sted at starte.

Giv støvede genstande en hurtig aftørring, mens du pakker dem i kasser. Det vil spare dig en masse tid, når tingene er rene, når du pakker dem ud.

Sørg for at fylde kasserne helt op. Du kan bruge emballagemateriale til at fylde den tomme plads ud. Hvis du ikke gør det, vil kasserne blive mast eller beskadiget.

Mærk kasserne på alle sider, så du kan se, hvad de indeholder, når de står i en stabel, uden at behøve at flytte rundt på det hele.

Mærk tydeligt kasser, der indeholder skrøbelige genstande.

ak en kuffert med tøj og toiletsager, som om du skal på en tur, der varer nogle dage.

Udflytning

Saml et sæt af genstande, du kan bruge til at gøre rent i huset, før du tager af sted. Efter du har gjort rent i dit hjem, kommer du det i den kasse, der bliver den første, du pakker ud i dit nye hjem.

Når du skiller møbler ad, så sørg for at gemme alle skruer og værktøj i en plastikpose, der kan forsegles. Tape den fast på møblet eller tag den med dig.

Allokér et rum til hver kasse, du pakker. Undgå at lave blandede kasser, for hverken du eller flyttefirmaet vil vide, hvor de skal anbringes i dit nye hjem.

Sørg for at tjekke alle dele af din ejendom, før du tager af sted.

Indflytning

Sørg for at have højprioritetskasser ved hånden, der indeholder de ting, du vil få brug for på den første dag, så som rengøringsartikler, kogegrej, service, lagner og håndklæder.

Tomme kasser fylder en masse. Mens du pakker ud, kan du folde dem og lægge dem i en stak et centralt sted for at opmagasinere dem, genbruge dem eller returnere dem til dit flyttefirma.

Undlad at pakke en ny kasse ud, før du er er færdig med den sidste kasse, du var i gang med. Rum fyldt med halvt udpakkede kasser vil føre til kaos og frustration.

Anbring en plantegning af dit nye hjem ved indgangen. På den måde sikrer du dig, at flyttefolkene ved, hvor de skal anbringe hvert eneste møbel.

Efter flyttefolkene er taget af sted, vil du sandsynligvis ønske at flytte rundt på møblerne. Møbelglidere er en billig måde at flytte tunge møbler til nye placeringer på uden at skade din ryg.

FÅ GRATIS PRISTILBUD